Klovn øl - en ægte kvajebajer.
Så er der en Klovn øl på gaden og det er en ægte kvajebajer.
Klovn øl er brygget af Ølfabrikken i samarbejde med Bryggeriet Apollo.
En ægte kvajebajer - af Casper Christensen
Øl. Livets vand. Naturens spyt. Universets sekret. En gude-drik lavet af det simple menneske.
I millioner af år har europæiske bønder tvunget den golde jord til at spy den korn, som er øllens stolte følgesvend. Og i år er det så Franks og min tur. Med de bare næver har vi tvunget et skrantende dansk mikrobryggeri i knæ foran os. Og med et simpelt valg mellem et hurtigt blow-job eller en klovn øl, er vi nu endt med en klovn øl.
Siden min rituelle omskæring som 31-årig, har jeg hver dag drukket nøjagtigt 71 stærke øl (lægens anbefaling). Nu er den epoke ovre. Med Klovn øllen siger jeg og tusindvis af andre rodeofrækkerter farvel til "den stærke" og goddag til den nye smag. Smagen af Kvajebajer. Så sød som Mias skød, så skarp som Ibens tunge, så sofistikeret som Caspers charme og så pisfremkaldende som Frank.
Liste over butikker der sælger Klovn Øl - Liste







